SNUS TIL FRILUFTSLIVET
På dette to dages friluftsevent kommer I til at prøve forskellige friluftsaktiviteter. Vi kommer til at ro kajak, at klatre i et træ og at lave mad på bål.
I kajakken lærer i de grundlæggende padle- og styrer teknikker. Vi sejler på Bryrup Langsø, og på vejen får vi styr på den basale teknik, leger i kajakkerne og udfordrer balancen på vandet.
Træklatring er en spændende, udfordrende og fysisk aktivitet, der kan fascinere både små og store. Styrke, koordination, vilje og mod kan være afgørende.
Aktiviteten kan tilpasses den enkeltes niveau og mod på udfordringer.
Det er fascinerende at lave ild og tilberede mad over bål. Og i lærer nogle teknikker der kan gør det nemt at fortsætte med bålmad derhjemme.
Dette event laves i samarbejde med Holmely
PROGRAM FOR WEEKENDEN:
LØRDAG
12.00 Ankomst på Holmely – Heidi viser jer hvor i skal sove.
13.00 På el cykler kører i til Bryrup Langsø, hvor Willi står klar med kajakkerne.
13.30 Kajakkursus – her undervises i kajak og vi roer søen rundt varighed ca. 2 timer
15.30 Efter en tur på søen serveres der kaffe, kolde drikke og lidt snacks. Derefter går turen tilbage til Holmely.
17.30 Vi hugger brænde og tænder bål. Willi og Heidi viser hvordan man laver en god solid gang bålmad.
Vi spiser sammen. Bagefter er der hygge omkring bålet.
SØNDAG
08.00 Morgenmad
10.00 Træklatrings kursus med Willi
12.00 Tid til at pakke og snakke
14.00 Vi siger tak for denne gang
Praktisk Info:
Dato:
29./30. maj
26./27. juni
14./15. august
Sted:
Birkeholmvej 9, 8740 Brædstrup
Pris:
1890.-
Inkluderet i prisen:
Kajak instruktion – 2 timer. Snack og kolde drikke lørdag eftermiddag. Bål og bålmad, lørdag inkl. 1 glas vin eller 1 øl/sodavand. Overnatning i Glamping telt (der er redt op + håndklæder). Morgenmad søndag. Træklatrings kursus. Mulighed for bad.
Betingelser.
Max. antal deltagere er 8. Minumums alder er 12 år. Eventet bliver kun afholdt ved minimum 4 tilmeldte. Bliver eventet aflyst tilbagebetales det betalte beløb.
Al deltagelse i Holmely aktiviteter er på eget ansvar og deltageren er selv ansvarlig for at være dækket af egen ulykkesforsikring.
Sikkerhed ved træklatring og kajak.
Ved træklatring sikres der med seler, reb og karabiner. Sikkerheden er i top og udførelsen sker i overensstemmelse med Dansk Træklatreforenings regler og normer.
Ved kajakkurset udleveres der redningsveste til deltagerne.