Snus til friluftslivet

Varighed: 2 dage
Deltagere: 4-8
Pris: 1890.-/person

På dette to dages friluftsevent kommer I til at prøve forskellige friluftsaktiviteter. Vi kommer til at ro kajak, at klatre i et træ og at lave mad på bål.

I kajakken lærer i de grundlæggende padle- og styrer teknikker. Vi sejler på Bryrup Langsø, og på vejen får vi styr på den basale teknik, leger i kajakkerne og udfordrer balancen på vandet.

Træklatring er en spændende, udfordrende og fysisk aktivitet, der kan fascinere både små og store. Styrke, koordination, vilje og mod kan være afgørende.

Aktiviteten kan tilpasses den enkeltes niveau og mod på udfordringer.

Det er fascinerende at lave ild og tilberede mad over bål. Og i lærer nogle teknikker der kan gør det nemt at fortsætte med bålmad derhjemme.

Dette event laves i samarbejde med Holmely

Mere om programmet

Indhold

  • Inkluderet i prisen:
    • Kajak instruktion – 2 timer.
    • Snack og kolde drikke lørdag eftermiddag.
    • Bål og bålmad, lørdag inkl. 1 glas vin eller 1 øl/sodavand.
    • Overnatning i Glamping telt (der er redt op + håndklæder).
    • Morgenmad søndag.
    • Træklatrings kursus.
    • Mulighed for bad.

Værd at vide

  • LØRDAG
    • 12.00 Ankomst på Holmely – Heidi viser jer hvor i skal sove.
    • 13.00 På el cykler kører i til Bryrup Langsø, hvor Willi står klar med kajakkerne.
    • 13.30 Kajakkursus – her undervises i kajak og vi roer søen rundt varighed ca. 2 timer
    • 15.30 Efter en tur på søen serveres der kaffe, kolde drikke og lidt snacks. Derefter går turen tilbage til Holmely.
    • 17.30 Vi hugger brænde og tænder bål. Willi og Heidi viser hvordan man laver en god solid gang bålmad.
    • Vi spiser sammen. Bagefter er der hygge omkring bålet.
  • SØNDAG
    • 08.00 Morgenmad
    • 10.00 Træklatrings kursus med Willi
    • 12.00 Tid til at pakke og snakke
    • 14.00 Vi siger tak for denne gang